Forholdet mellem Kylian Mbappé og PSG har været iskoldt siden bruddet i 2024.
Men nu er der tegn på lysere tider.
I hvert fald erfarer L’Equipe, at den 26-årige stjernespiller har droppet dele af sine anklager mod den franske storklub.
Siden Mbappé forlod PSG har parterne haft en juridiske fejde kørende omkring manglende udbetaling af lønkroner og diverse præstationsbetingede bonusser.
Mbappé skiftede sidste sommer til Real Madrid efter syv sæsoner hos PSG.
Han scorede 256 mål i 308 kampe for den franske klub, som vandt Champions League for første gang i sidste sæson efter angriberens afgang.
Mbappé er også involveret i en retssag mod PSG for at få udbetalt de 55 millioner euro (410 millioner danske kroner) i løn og bonusser, som han mener, at klubben skylder ham.