Musiala har brækket lægbenet

Det så ikke kønt ud, da tyske Jamal Musiala lørdag udgik i store smerter af Bayern Münchens kamp ved klub-VM mod franske PSG, og nu er dommen klar for den tyske profil.

Bayern München skriver på klubbens hjemmeside, at Musiala har brækket lægbenet og vil være ude i lang tid. Samtidig gik anklen af led i forbindelse med situationen.

Det samme kunne Donnarumma, da han skævede over til den unge tyske stjerne og tog sig til hovedet i fortvivlelse.

Musiala blev placeret på en båre og fragtet ud, mens han i store smerter tog trøjen over hovedet.

Efter kampen gjorde både Bayern-keeper Manuel Neuer og Max Eberl det klart, at de slet ikke var tilfredse med Gianluigi Donnarummas ageren og opførsel i forbindelse med Jamal Musialas skade.