En række spillere fra fodboldklubben Liverpool er ankommet til den portugisiske by Gondomar lidt uden for Porto for at deltage i lørdagens begravelse af Liverpool-angriberen Diogo Jota og hans bror.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Liverpool-manager Arne Slot samt klubanfører Virgil van Dijk og målmand Caoimhin Kelleher var blandt nuværende og tidligere holdkammerater, som ankom til Portugal sent fredag.
Også Liverpool-spillerne Andy Robertson og Alexis Mac Allister samt tidligere holdkammater såsom Jordan Henderson og James Milner er blevet set i Portugal af lokale medier, skriver nyhedsbureauet dpa.
Diogo Jota, der til daglig spillede for Liverpool og blot kort forinden var blevet gift med sin barndomskæreste, blev 28 år.
Lillebroderen, der spillede fodbold i Portugals næstbedste række, blev 25.