Ronaldo til krisemøde

Der er drama i den portugisiske lejr.

Det hele brænder. Simpelthen.

For Cristiano Ronaldo er stiktosset efter søndagens kamp mod Norge.

Her kom den portugisiske verdensstjerne slet ikke på banen, selv om han blev sendt til opvarmning i løbet af anden halvleg.

En beslutning fra landstræner Jorge Jesus, som efterfølgende har skabt et voldsomt postyr.

Portugals landshold havde tidligere tirsdag en lukket trænet på stadion i Malmö, hvor Ronaldo også kom i fokus.

A Bola rapporterer, at Ronaldo gik alene på banen cirka en halv time før træningen, men da træningen skulle til at begynde, udvekslede han nogle få ord med Jorge Jesus og forlod matriklen.

Det portugisiske fodboldforbund oplyste efterfølgende til avisen, at Stadion i Malmö ikke havde det rette udstyr, som Ronaldo ønskede til sin træningssession, og derfor tog han tilbage til hotellet.