Sprudlende Barcelona knækker Vallecano med flotte mål

Spansk klubfodbolds traditionelle giganter er tordnet ud af startblokkene i den nye sæson.

Søndag vandt Real Madrid for tredje gang af tre mulige, og mandag aften gjorde Barcelona ærkerivalen kunststykket efter.

Det skete i en festforestilling på Camp Nou, hvor Rayo Vallecano blev slået 5-2, og hvor publikum blev underholdt fra første til sidste minut.

Lamine Yamal slog i overtiden sejren fast med hjemmeholdets femte mål. Fra kanten af feltet sendte han den fladt i nettet bag den overbebyrdede Dani Cardenas i Vallecanos mål.