Veteranen Vozinha, der blev et stort hit på sociale medier under sommerens VM, er officielt på plads i den chilenske fodboldklub Colo-Colo.
Den 40-årige målmand har skrevet under på en seks måneder lang kontrakt med mulighed for at forlænge aftalen med yderligere ét år.
Det meddeler Colo-Colo, der er den mest vindende klub i chilensk fodbold, på Instagram.
Kap Verdes målmand Vozinha havde massiv succes både på og uden for fodboldbanen under VM.
På banen leverede han flere store redninger og hjalp østaten med at avancere fra gruppespillet og uden for voksede hans følgeskare på de sociale medier helt enormt fra 50.000 til knap 30 millioner under slutrunden.