Selv argentinerne sagde tak til Kap Verde, da dramaet var forbi

VM-eventyret sluttede for Kap Verde i sekstendelsfinalerne.

Men De Blå Hajer efterlod et aftryk, som fodboldfans sent vil glemme.

Det krævede forlænget spilletid, før Argentina sikrede sig billetten til ottendedelsfinalen.

Superstjernen Lionel Messi roser Kap Verde og understreger samtidig, hvor svære knockoutkampe er.

Undertippede Kap Verde med en strålende Vozinha i målet leverede natten til lørdag dansk tid en flot indsats mod de forsvarende verdensmestre fra Argentina, der dog endte med at slå østaten 3-2 i forlænget spilletid.

Det var første gang, at Kap Verde var med til VM. Østaten overraskede ved at kæmpe sig videre til knockoutfasen fra gruppe H, hvor holdet spillede uafgjort mod både Spanien, Uruguay og Saudi-Arabien.

De argentinske verdensmestre blev så endestationen i 16.-delsfinalen. Det blev dog ikke så nemt som ventet. Især kultfiguren Vozinha i Kap Verdes mål spillede en stærk kamp.