Lennart Karl har taget tysk fodbold med storm.
Efter en fornem sæson i Bayern München-trøjen udmøntede det sig for nogle uger siden i en udtagelse til den tyske VM-trup.
Men ved fredagens træning i Chicago pådrog det 18-årige stjerneskud sig en muskelskade, som nu spænder ben for den helt store drøm.
Lennart Karl misser således VM, lyder det fra det tyske fodboldforbund. I stedet bliver RB Leipzig-profilen Assan Ouédraogo indkaldt.
Lennart Karl står indtil videre noteret for tre kampe i nationaldragten, men må altså nu vente på at få sin fjerde.