Verden måber, I svime over Messis hustru

Hun stjæler rampelyset, hver gang hun tropper op.Fansene. Kameralinserne. De sociale medier. Alt går amok.

Det er egentlig hendes ægtemand, alle vil se. Men det er hende, ingen kan undgå at lægge mærke til.

Navnet er Antonela Roccuzzo. En argentinsk model, influencer og forretningskvinde, der blev kendt som hustruen til historiens bedste fodboldspiller, men som nu har skabt sit eget imperium.

For mens hun trofast har stået ved sin mands side i Barcelona, Paris og nu Miami, har hun formået at opbygge sit helt eget forretningsimperium, som får de fleste til at tabe kæben.

På Instagram har hun eksempelvis snart rundet 40 millioner følgere, som én af få kvinder inden for sportsverdenen.

En gigantisk platform, som hun blandt andet bruger til at promovere sit firma Enfans, der designer tøj til børn i hele verden.