Flick bryder sig ikke om Yamals Palæstina-markering

 Hansi Flick har haft stor succes i FC Barcelona.

For få dage siden kom det spanske mesterskab i hus for anden sæson i træk, og inden længe vil en forlængelse mellem parterne så også falde på plads.

Cheftræneren afslører nu, at han kommer til at forlænge sin kontrakt med den catalanske storklub, så den nye aftale kommer til at løbe frem til sommeren 2028.

Lamine Yamal viftede med et Palæstina-flag, da FC Barcelona mandag fejrede det spanske mesterskab i en busparadekørsel gennem byens gader.

Det er ikke noget, som Barcelona-træner Hansi Flick bifalder. Det siger han på et pressemøde forud for onsdagens La Liga-kamp ude mod Alavés.

– Jeg kan ikke lide det. Jeg har snakket med ham, og hvis det er det, han ønsker at gøre, så er det hans beslutning. Han er gammel nok, han er 18 år, siger Flick.