Kun 30-årige Niklas Süle har valgt at stoppe sin professionelle fodboldkarriere.
Dortmund-profilen, med 49 kampe for det tyske landshold, fortæller i den tyske fodboldpodcast Spielmacher, at han tog beslutningen i april, efter han pådrog sig en knæskade.
Forsvarsspilleren fortæller, at det er frygten for karrierens tredje korsbåndsskade, der får ham til at stoppe.
Süle kan se tilbage på en imponerende karriere, hvor han har været med til at vinde et hav af store titler.
Da Süle spillede for Bayern München, var han med til at vinde i alt 14 trofæer. Det er blandt andet fem tyske mesterskaber, en enkelt Champions League og to DFB Pokal-titler.
Han nåede gennem sin karriere at repræsentere Frankfurt og Darmstadt på ungdomsniveau, inden han skiftede til Hoffenheim, Bayern München og til sidst Dortmund.
Niklas Süle kan desuden se tilbage på 49 landskampe med Tyskland, som han også vandt Confederations Cup med i 2017.