Travle Bayern holder øllene på køl efter sikret mesterskab

Bayern München er tysk mester.

Det er faktum, efter de søndag vandt 4-2 over Stuttgart. Det er andet år i træk, at Bayern München vinder mesterskabet.

Det startede ellers skidt for Bayern München, da de kom bagud efter 21 minutter. Stuttgart-spilleren Chris Fuhrich modtog bolden i dybden og sparkede bolden i mål til 1-0.

Bayern München fik dog svaret hurtigt igen med tre mål inden pausen.

Efter pausen fortsatte hjemmeholdet det tunge pres, hvilket gav pote efter 52 minutter, da Harry Kane scorede til 4-1 efter hjørnespark. Dermed kunne englænderen notere sig for sin sæsonscoring nummer 32.

Stuttgart fik pyntet på resultatet, da Chema Andres sendte bolden i mål bag Jonas Urbig i Bayern-målet.

Derfra cruisede Bayern München sikkert mod deres mesterskab nummer 35 efter 4-2-sejren over Stuttgart.