Jacob Neestrup er blevet fyret i FCK

Midt i en historisk krise skifter FC København cheftræner.

FCK meddeler søndag aften, at Jacob Neestrup stopper med øjeblikkelig virkning efter gensidig enighed.

Det samme gælder assistenten Stefan Madsen.

Efter fyringen af Jacob Neestrup bliver cheftrænersædet givet videre til den tidligere FCK-anfører Bo Svensson.

Flemming Østergaard roser den nye træner, men spår ham også en svær tid i klubben, da der efter Østergaards mening mangler en klar sportslig linje og organisation, der hænger sammen, ligesom ledelsen halter i klubben.