Haalands målshow holder Manchester City inde i titelræs

Erling Haaland sørgede med fire mål for, at Manchester City stadig selv kan afgøre det engelske mesterskab.

Den 23-årige nordmand fik således netmaskerne til at blafre hele fire gange i løbet af de 83. minutter, han var på banen i Manchester Citys storsejr på hele 5-1.

Derfor er han nu oppe på 25 ligascoringer i denne sæson, hvilket er fem mere end den næstmest scorende, Cole Palmer fra Chelsea, har leveret.

Et imponerende antal, men der skal altså mere til, før Erling Haaland hiver de store gloser frem.

– Ikke dårligt. 25 mål i sæsonen. Tak for det. Vi fortsætter, siger Erling Haaland ifølge BBC efter kampen.