Paris Saint-Germain sidder stadig på fodboldtronen i Europa.
Den konklusion kan man ikke indvende det store imod, efter at det franske storhold tirsdag nedlagde FC Barcelona på hjemmebane i Champions League.
Trods skader til Ousmane Dembele, Marquinhos og Khvicha Kvaratskhelia løb franskmændene med en medrivende 4-2-sejr.
Nu har franskmændene udsendt en opdatering, og det er kedeligt nyt.
Khvicha Kvaratskhelia har revet det forreste korsbånd over og skal derfor opereres i løbet af de kommende dage.
Dermed kommer kantspilleren til at sidde ude i lang tid, og hans sæson kan meget vel være ovre.
I samme ombæring oplyser PSG, at Ousmane Dembélé og Marquinhos vil være fraværende i de kommende uger på grund af muskelskader i låret.