Ronaldo overvejede stop

Cristiano Ronaldo er langt fra færdig på det portugisiske landshold.

Efter VM-slutrunden i sommer blev der spekuleret i, hvorvidt den 41-årige verdensstjerne nu ville stoppe på landsholdet efter mere end to årtier.

Men den nye landstræner, Jorge Jesus, valgte ligesom sine mange forgængere også at udtage Ronaldo, og dermed er han nu klar til de kommende Nations League-kampe.

Inden opgøret mod Wales afslører Ronaldo dog, at han overvejede at stoppe på landsholdet efter sommerens VM.

– Ja, det gjorde jeg. Selvfølgelig. Jeg har altid overvejelser om mine beslutninger, min fremtid og nutid. Jeg er tænksom. Du er nødt til at overveje alt.

– Det er derfor, at I ser mig her nu. Det betyder jo, at jeg vil fortsætte, siger Cristiano Ronaldo.