Norden får mindst en repræsentant i Champions Leagues ligaspil.
Det står klart, efter at Bodø/Glimt med 3-0 over hollandske Nijmegen tirsdag indløste den lukrative billet for andet år i træk.
Dermed endte det 6-1 samlet til Bodø/Glimt, der havde den 21-årige dansker Villads Nielsen som en del af sit forsvar i hele kampen. 17-årige Mikkel Bro Hansen sad til gengæld ude med en skade.
I sidste sæson sneg Bodø/Glimt sig akkurat videre fra Champions Leagues ligaspil efter et par sensationelle sejre over Manchester City og Atletico Madrid.
Inter blev elimineret i playoffrunden, inden et møde med Sporting CP i en ottendedelsfinale blev endestationen.