Enzo Marescas Manchester City-æra er i gang.
City fik besøg af Bournemouth i sæsonåbneren i Premier League, og her gik hjemmeholdet fra nul til tre point i en hektisk afslutning på opgøret.
Rayan Cherki fik et vildt indhop, hvor han lavede to assists på få minutter.
City vandt 2-1, men Bournemouth gav dem kamp til stregen.
Bournemouth chokerede Manchester City med en scoring midtvejs i første halvleg, da Evanilson med en fremragende aflevering på tværs af feltet fandt en helt fri Marcus Tavernier, som scorede så let som ingenting.
Det betød, at Manchester City kom under et gevaldigt og langvarigt pres for selv at få hul på Premier League-bylden.
Flere bød sig til i løbet af anden halvleg, men i mål kom bolden først efter 85 minutter, da Marc Guéhi helt umarkeret steg op til et hjørnespark og pandede kuglen i nettet med stor kraft.
I overtiden stod den kroatiske forsvarsspiller pludselig helt fri i feltet og skubbede bolden i mål. I første omgang blev målet annulleret for offside, men efter VAR-tjek eksploderede stemningen på tilskuerpladserne.