Frankrigs VM-topscorer, Kylian Mbappé, har det fint til trods for en mindre ankelskade.
Sådan lyder meldingen fra den 27-årige angriber efter Frankrigs 2-0-sejr i kvartfinalen mod Marokko torsdag aften.
Mbappé, der bragte Frankrig foran med 1-0 efter en times spil, blev udskiftet med et kvarter tilbage af kampen. På det tidspunkt havde Ousmane Dembélé fordoblet den franske føring.
– Jeg har en lille ankelskade, men jeg har det helt fint, siger Kylian Mbappé.
Selvom angriberen har været yderst træfsikker ved VM, misbrugte han i første halvleg af opgøret mod Marokko et straffespark.
Frankrig skal i semifinalen op mod vinderen af et opgør mellem Belgien og de spanske europamestre. De to hold mødes fredag aften dansk tid.