Sveriges fodboldlandshold foldede sig ud og gav sig selv en fremragende start på VM.
I mexicanske Monterrey indledte Sverige mandag morgen dansk tid VM-slutrunden med en 5-1-sejr over Tunesien.
Og da kampen havde rundet 30 spillede minutter stemplede den ene halvdel af Sveriges giftige angrebsduo, Alexander Isak, også ind med målet til 2-0.
Sverige sad på stort set alting i første halvleg, men i de sidste minutter lukkede de det tandløse tunesiske landshold ind i kampen. Det blev udnyttet, og de to hold kunne gå til pause med cifrene 2-1.
I de første minutter af anden halvleg havde svenskerne igen inviteret modstanderne alt for meget med i kampen.
Efter VAR-check kom indskifteren Mattias Svanberg også på måltavlen efter få minutter på banen og scorede til 4-1.
Yasin Ayari sluttede kampen med endnu et drømmemål til 5-1, der også blev kampens resultat.