Kasper Schmeichel stopper karrieren

Den danske keeper Kasper Schmeichel har besluttet sig for at indstille sin karriere.

Karrieren stopper officielt, når hans kontrakt med den skotske traditionsklub Celtic udløber til sommer.

Kasper Schmeichel døjer med sin skulder, som han allerede er blevet opereret for en gang.

Den 39-årige keeper startede karrieren i Manchester City, hvor han nåede ti førsteholdskampe.

Siden var han forbi blandt andre klubber som Cardiff, Leeds, Nice, Notts County, Anderlecht og selvfølgelig Leicester, hvor han vandt det engelske mesterskab og FA Cuppen.

I Leicester-trøjen blev det til 479 kampe, mens han nåede 284 kampe i Premier League.

Hans sidste klub blev skotske Celtic, hvor han i denne sæson nåede 39 kampe.

Derudover har Kasper Schmeichel siden debuten i 2013 opnået 120 landskampe for Danmark.