Mourinho vender tilbage til Real Madrid

Et chok-comeback er på vej.

For alt tyder på, at José Mourinho inden længe kan kalde sig Real Madrid-træner.

I hvert fald hvis man skal stole på transferguruen Fabrizio Romano, der har skrevet sine kendte ord ‘here we go’.

Det skriver han på det sociale medie X.

‘José Mourinho og Real Madrid er mundtligt blevet enige om alle vilkår og venter nu blot på at underskrive alle dokumenter,’ lyder det.

Der er angiveligt tale om en toårig aftale for Mourinho, som bliver købt fri i Benfica, hvor han havde en frikøbsklausul.

Den portugisiske storklub har ellers gjort alt, hvad de kan for at holde på Mourinho.

Blandt andet har de tilbudt den 63-årige portugiser en kontraktforlængelse.

Alle detaljer mellem Real Madrid og Mourinho er på plads, skriver Romano også.

Nu skal det formelle bare overstås.