Jensen-drøn var ikke nok for Brentford på Old Trafford

Manchester United er snublende nær Champions League-deltagelse i næste sæson.

Mandag aften vandt klubben på Old Trafford 2-1 over Brentford i Premier League. Danske Mathias Jensen leverede et pragtmål i slutminutterne.

Med sejren har United på tredjepladsen 11 point ned til Brighton på sjettepladsen med fire spillerunder tilbage.

De fem bedste hold er garanteret en plads i Champions Leagues ligafase.

Brentford tabte omvendt et skridt i jagten på europæisk deltagelse.

11 minutter var der spillet, før Casemiro kunne stige til vejrs og dirigere en Harry Maguire-forlængelse i mål til 1-0.

Målet var den snart forhenværende Manchester United-midts niende af slagsen i denne Premier League-sæson.

Det blev i stedet straffet af Benjamin Sesko, som havde sidste fod på et fortrinligt kontraangreb, som fra kort afstand mundede ud i et 2-0-mål kort før pausen.