Maguire-rødt blev dyrt for United

Manchester Uniteds jagt på en Champions League-billet fortsatte fredag aften, hvor de besøgte Bournemouth.

Til gengæld fik de fremmødte ikke nogen vinder. 2-2 blev det i en forestilling, der efter 60 målløse minutter eksploderede i slutfasen.

Med en mand i undertal var det til sidst ren overlevelse for Manchester United, der reddede det ene point og fortsat kun har tabt én gang i nu ti ligakampe under den midlertidige træner Michael Carrick.

Uniteds Bruno Fernandes satte gang i festen med en 1-0-scoring på straffespark, efter at Matheus Cunha var blevet trukket i trøjen i feltet.

Føringen holdt dog kun seks minutter, inden Bournemouth fik udlignet på en lille genistreg.