Brøndbys seks nye spillere kan alle få debut i premiere

Brøndby har været særdeles aktive i vinterens transfervindue, og derfor er der seks mulige debutanter i truppen til forårspremieren.

Således kan Ben Godfrey, Emmanuel Dennis, Ousmane Sow, Mayckel Lahdo, Mads Frøkjær-Jensen og Bartosz Slisz alle få deres officielle debut for Brøndby.

Desuden er Nicolai Vallys med i truppen, efter at den offensive midtbanespiller har været ude med en skade.

For en uge siden lød det ellers fra Brøndby-træner Steve Cooper, at Vallys ville være ude i et par uger og dermed stod til at misse premierekampen. Men Vallys er meldt klar og er med i truppen.