FC København køber Kenay Myrie

FC København har købt den costaricanske højreback Kenay Myrie. Han har skrevet under på en længerevarende aftale. Det oplyser FCK på klubbens hjemmeside.

I efteråret blev højrebacken Rodrigo Huescas skadet, og det har været en høj prioritet for FCK at forstærke sig på den plads.

FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er derfor meget tilfreds med at få den 19-årige spiller, der skifter fra Deportivo Saprissa i hjemlandet.

Fredag eftermiddag er handlen blevet officiel, og hovedstadsklubben har præsenteret den 19-årige landsholdsspiller fra Costa Rica.

Myrie er højreback og får trøjenummer 18 i FC København. Klubbens sportsdirektør Sune Smith-Nielsen glæder sig over handlen.