Chok i Chelsea – han er færdig

2026 er ikke en gang et døgn gammelt.

Alligevel er der allerede nu rygter om, at den første Premier League-klub skifter træner.

Flere engelske medier – heriblandt The Guardian og Sky Sports – skriver, at Enzo Marescas fremtid i Chelsea ser sort ud.

Italienerens forhold til klubbens ledelse er angiveligt nået så skidt et punkt, at parterne nu overvejer at gå hver til sit.

Manageren og Chelsea-holdet blev mødt af store buh-råb tirsdag, da man kun formåede at spille 2-2 hjemme mod Bournemouth.

Det forventes, at han ikke er i spidsen for holdet søndag, når man møder Manchester City, men der er stadig knaster, der skal løses.

Det er uklart, om Maresca vil forlade klubben for enhver pris med en kontrakt, der løber til 2029.

Det vil koste en klækkelig sum for London-klubben, der forventes at holde hasteindkaldte samtaler 1. januar omkring situationen.