Britisk fodboldspiller har mistet livet

På vej hjem fra en National League North-kamp tirsdag aften var Ethan McLeod involveret i en bilulykke.

Ulykken var så alvorlig, at den bare 21-årige britiske fodboldspiller afgik ved døden, skriver Sky Sports.

McLeod havde siden i sommer spillet for Macclesfield National League North.

I et langt, rørende skriv på klubbens hjemmeside bliver Ethan McLeod hyldet for sin professionalisme og livsglæde, som var til stor glæde for klubben og dets medlemmer.

»Ethan vil leve i vores hjerter og sind for evigt. Uanset hvad fremtiden bringer, vil hans unikke smil, der fascinerede os alle, aldrig blive glemt. Må du hvile i fred, Ethan, du vil for altid være en Silkman,« lyder den rørende hyldest fra klubben.