Napoli er på pointmæssig omgangshøjde med AC Milan helt i toppen af Serie A.
Det står klart efter en 1-0-sejr til syditalienerne på udebane over Roma søndag aften.
Danske Rasmus Højlund spillede de første 80 minutter for Napoli og bidrog med både en energisk arbejdsindsats og assisten til sejrsmålet.
Det meget intense topopgør bød på stort set alt, hvad en topkamp bør indeholde af atmosfære, nærkampe og nerve. Til gengæld var mål og chancer lidt en mangelvare.
Napoli vandt dermed 1-0 og indtager nu andenpladsen i den italienske Serie A med ligeså mange point som AC Milan på førstepladsen.
Højlund står nu noteret for to oplæg og fire fuldtræffere i Napoli-trøjen.