De nominerede til prisen som årets spiller i 2025 er blevet offentliggjort.
Fredag oplyser DBU, at landsholdets midtbanetrio Victor Froholdt, Pierre Emile-Højbjerg og Morten Hjulmand er de nominerede.
Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU og Spillerforeningen, og det er spillerne selv, der afgør, hvem der løber med hæderen.
Sidste år var det Morten Hjulmand, der vandt den prestigefyldte pris, men i år får han kamp til stregen af Victor Froholdt, der for alvor har brudt gennem lydmuren i 2025.
Han sluttede 2024 som rotationsspiller i FC København og er et år senere profil i FC Porto og i gang med et gennembrud på landsholdet.