Hollænder stanger Frank og Tottenham på tredjepladsen

Hill Dickinson Stadium dannede søndag aften ramme om Premier League-opgøret mellem Everton og Tottenham.

Her kunne Thomas Frank og co. med en sejr spille sig op på tredjepladsen i den bedste engelske række.

Den mission fik en ganske glimrende start.

Efter 19 minutters spil blev et hjørnespark sendt ind på bagerste stolpe, hvor Rodrigo Bentancur steg til vejrs og headede kuglen ind foran mål.

Her kom Micky van de Ven drønende, satte hovedet på og bragte Tottenham foran med 1-0.

Kort før pausen fordoblede den 24-årige landsholdsspiller således sin måltotal, da han endnu engang kom højest efter et hjørnespark og stangede kuglen ind i netmaskerne.

Herefter skulle vi helt frem til det 89. minut, før næste scoring faldt på Hill Dickinson Stadium, og det var endnu engang i gæsternes favør.