Han cykler eller tager offentlig transport til træning, er veganer og går i genbrugstøj.
Den spanske fodboldstjerne Hector Bellerin, der spiller i Real Betis, lever et markant anderledes liv end størstedelen af sine holdkammerater og andre professionelle fodboldspillere.
Bellerin bruger sin status som kendt med 3,7 millioner følgere på sociale medier til at italesætte klimaforandringer og opfordre til bæredygtighed.
Mandag blev den 30-årige spanier belønnet med en pris for sin grønne indsats af det britiske medie BBC.