Real Madrid vinder sikkert og lægger pres på Barcelona

Det er tæt i toppen af den bedste spanske fodboldrække.

Inden lørdagens kampe indtog Barcelona-spillerne førstepladsen, men de er nu blevet overhalet af rivalerne fra Real Madrid.

Lørdag aften besejrede Real Madrid således Villarreal 3-1 på udebane. Den brasilianske stjerne Vinicius Junior scorede to af holdets mål, mens franske Kylian Mbappé scorede det sidste, kort efter Georges Mikautadze havde reduceret for Villareal.

Det var franskmandens niende scoring i blot otte spillerunder i denne sæson.