De store personlige fejl var udryddet hos FC København, der leverede en koncentreret indsats og vandt 2-1 ude over Sønderjyske i lørdagens enlige kamp i Superligaen.
I modsætning til den seneste spillerunde, hvor FCK smed en 3-1-føring og spillede 3-3 mod Silkeborg, var der ikke pointtab denne gang.
Med sejren er FCK tilbage på førstepladsen med 20 point efter ti kampe.
Sønderjyske er fortsat nummer syv med 11 point.