Drømmestart for Kasper Hjulmand

Kasper Hjulmand stod i spidsen for Leverkusen for første gang fredag aften, da Frankfurt med Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund med fra start kom på besøg i den tyske Bundesliga.

Den duel kom den tidligere landstræner bedst fra, da han og Leverkusen vandt 3-1, selvom forrige sæsons mestre fik to mand udvist.

Alejandro Grimaldo scorede til 1-0 og 3-1, mens Patrik Schick stod for det sidste Leverkusen-mål, Can Yilmaz Uzun blev Frankfurts eneste målscorer.

Leverkusen er med sejren over Frankfurt nummer syv med fire point for tre kampe, men de kan i sagens natur blive overhalet af en række klubber, når der lørdag spilles det meste af den resterende runde i Bundesligaen.

Torsdag venter mødet med FC København i Parken i Champions Leagues første kamp i ligaspillet.