Riemer glad for Højlund-skifte

Der er sket markante klubskifter, som har stor indflydelse på det danske landshold.

Rasmus Højlund er rejst ’hjem’ til Italien, Kasper Dolberg er rejst ’hjem til Ajax, Albert Grønbæk forsøger sig i Genoa, Mads Hermasen er blevet i Premier League, Matt O’Riley skal være klubkammerat med Pierre-Emile Højbjerg og så har Victor Froholdt på en måned taget Porto med storm.

Når Brian Riemer sætter sig op i helikopteren og kaster et blik på alle klubskifter, er han godt tilfreds.

Med kombinationen af fart, fysisk styrke og målnæse er Højlund prototypen på en succesfuld angriber i Serie A, mener landstræneren.

– Der er mange pile, som peger på, at han passer til Serie A. Hvis man ser på ligaens spillestil, så har den altid passet godt til den type, Rasmus er. Det er jo en god start. Og så har han allerede vist, at han kan lave mål i den liga.

– Han har vist, at han kan præstere i de omgivelser, og han kommer til en velfungerende klub, og det er også afgørende for mig, siger landstræneren.