Premier League går amok og sætter ny transferrekord

I sommerens transfervindue har de bedste engelske fodboldklubber brugt over tre milliarder pund. Det svarer til 25,9 milliarder danske kroner.

Det er første gang, at verdens rigeste fodboldliga bruger så mange penge på spillere.

Især Liverpool har givet den gas. Bare Alexander Isak og Florian Wirtz har kostet omkring de to millarder kroner.

Chelsea er den klub, der har brugt næstflest penge. Skarpt forfulgt af Arsenal.

Forskellen på Arsenal og de to andre klubber er dog, at Mikel Arteta og co. nærmest ikke har solgt nogle spillere.

Fulham har brugt mindst penge af alle, skriver BBC Sport også.