Med en 5-0-sejr i bagagen fra det første opgør havde Bodø/Glimt mere end et ben i Champions Leagues ligaspil forud for returkampen mod Sturm Graz i playoffrunden tirsdag aften.
Derfor betød det heller ikke så meget for nordmændene, at det blev til et 1-2-nederlag i Østrig. Bodø/Glimt er Champions League-klar med samlet 6-2.
Det er første gange siden sæsonen 2007/08, at et norsk hold er med i Champions Leagues hovedturnering.
Mathias Jørgensen, som tidligere har været anfører i AaB, startede inde for gæsterne og markerede sig tidligt.
Efter et stærkt oplæg fra Jens Petter Hauge var han alene med målmanden og sendte bolden i nettet til 1-0 – Det var hans første scoring siden skiftet til Bodø/Glimt tidligere på sommeren.