Svensk anklager lukker efterforskning af Kylian Mbappé

Den franske fodboldstjerne Kylian Mbappé bliver ikke sigtet i en sag om en anmeldt voldtægt i den svenske hovedstad i oktober.

Det meddeler den svenske anklagemyndighed ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– Den udpeget person er ikke mistænkt for at have begået en forbrydelse, siger senioranklager Marina Chirakova, som har været leder af forundersøgelsen, og fortsætter:

– Der har under undersøgelsen været udpeget en person, som var mistænkt for voldtægt og to tilfælde af seksuel chikane, men min vurdering er, at beviserne ikke er tilstrækkelige til at gå videre, og undersøgelsen lægges derfor ned.