En tragisk nyhed har rystet både islandsk og moldovisk fodbold.
Den 26-årige moldoviske landsholdsspiler Violeta Mitul er nemlig afgået ved døden, efter hun er faldet ned fra en klippe på Island.
Mitul spillede til daglig i den islandske klub Einherij og var en profil i klubben, som også har kommenteret på det tragiske dødsfald.
‘Det er med dyb sorg i vores hjerter, at vi meddeler, at vores spiller, holdkammerat og veninde, Violeta Mitul, døde i en ulykke natten til den 4. september, kun 26 år gammel.’
‘Violeta var godhjertet, energisk og smilende. Hun var en stærk holdspiller og en eksemplarisk fodboldspiller. Hendes død er et stort chok for os alle og savnet, hun efterlader sig, er stort,’ skriver klubben blandt andet.
Violeta Mitul nåede at spille 41 kampe for Moldovas landshold, men var til daglig i den islandske klub Einherji.