I skrivende stund har Cristiano Ronaldo scoret 956 mål i karrieren, og det snart 41-årige ikon er skarpt fokuseret på at garne 44 gange mere, før han stopper.
– Det er hårdt at blive ved med at spille fodbold, men jeg er meget motiveret. Alle ved, hvad mit mål er. Jeg vil vinde trofæer, og jeg vil score 1000 mål. Hvis jeg ikke får nogen skader, vil jeg nå derop i løbet af et år eller to, siger Cristiano Ronaldo ifølge Ritzau.
Han har scoret 450 mål for Real Madrid, mens han står noteret for over 100 scoringer for både Manchester United, Juventus, Al-Nassr og det portugisiske landshold. I karrierens spæde år blev det til en håndfuld mål for Sporting i hjemlandet.
Hans lukrative kontrakt med saudiarabiske Al-Nassr løber frem til sommeren 2027. Cristiano Ronaldo er åben for at spille endnu længere end det – også hvis det kræver et klubskifte.