Danske Dorgu hyldes i England

Det har været alt andet end en nem start for Patrick Dorgu i Manchester United.

Landsholdsspilleren kom til klubben sidste vinter og har fået meget kritik for sine præstationer på banen.

Fredag aften viste Dorgu dog, at han sagtens kan følge med på det engelske topniveau, da han scorede det eneste mål i kampen mod Newcastle United og dermed sikrede tre vigtige point til Ruben Amorims tropper.

Den flotte præstation har også kastet yderst rosende ord med sig fra den ellers benhårde engelske presse.

‘Hans bedste 90 minutter i den røde trøje, siden han kom til i januar. Han fandt sin indre Robin van Persie frem med sin kraftfulde flugter, der åbnede hans målkonto i United,’ skriver The Sun.

Mediet Goal giver ligeledes United-danskeren karakteren 9/10 for sin præstation i kampen, som de kalder ‘fantastisk’.