Højlund og Napoli snupper italiensk Super Cup-titel

Den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund løftede sit første trofæ i italienske Napoli i aftes, da klubben vandt 2-0 over Bologna i den italienske Super Cup-finale.

Efter kampen lagde Rasmus Højlund et billede op på Instagram af sig selv med trofæet – ledsaget af en kort, kryptisk tekst, som af flere bliver tolket som en kæk stikpille til tiden i Manchester United. En tid, der mest af alt var præget af manglende mål og kritik fra fansene og eksperterne.

Den danske landsholdsangriber sendte Napoli i finalen med en scoring, men i finalen trak brasilianske David Neres overskrifterne.

Neres åbnede først kontoen med et langskudsmål, og siden gjorde han det også til 2-0 for napolitanerne.

Super Cup-formatet med semifinaler og finalen blev afviklet i Saudi-Arabien, hvor danske Jens Odgaard også tog del i begivenhederne.