Bayern München havde kurs mod et katastrofalt nederlag mod Mainz søndag aften.
Længe så det ud til, at gæsterne skulle bryde hjemmeholdets lange, ubesejrede stime på Allianz Arena, men kort før slutfløjt udlignede Harry Kane til slutresultatet 2-2 på et omdiskuteret straffespark.
Det var Kane selv, der tilkæmpede sig den gyldne mulighed fra 11-meter-pletten, da han gik til jorden efter en duel med Mainz-stopperen Kacper Potulski.
Potulski var tydeligt forundret over, at dommeren fløjtede for straffespark, men de efterfølgende billeder viste, at han kortvarigt havde fat i Kanes trøje.
Kampbilledet fortsatte i anden halvleg. Bayern moste på, og både Kane og Gnabry var på spil, inden det stik mod spil og chancer blev 1-2 efter 67 minutter.
Veteranstopperen Stefan Bell lagde en fremragende bold frem i feltet, og Jae-Sung Lee pandede Mainz på 2-1 og gav mindelser om sidste års sejr på samme dato, hvor han scorede begge mål for Mainz i hjemmesejren over Bayern.
Bayern var presset, men havde nok af spil i Mainz-feltet, og kort før tid både skaffede og omsatte Kane et straffespark. Det var englænderens 20. træffer på straffespark nummer 20 i Bundesligaen.