Bruno Fernandes var banens bedste, da Manchester United mandag aften vandt med 4-1 på udebane over bundholdet Wolverhampton.
Den 31-årige portugiser scorede selv to gange og lagde op til et tredje mål i den sikre sejr.
United spillede i det hele taget en god kamp og avancerede til sjettepladsen med 25 point for 15 kampe. Der er otte point op til Arsenal på førstepladsen.
Wolverhampton har stadig ikke vundet i Premier League-sæsonen i 15 forsøg. Holdet har blot to point og ligner allerede nu en stensikker nedrykker.