FC Fredericia jubler over en af de største sejre i klubbens historie

Der blev mestendels talt om, hvor stort Brøndby IF skulle vinde over FC Fredericia i Superligaens mandagskamp.

Sådan gik det langt fra. FC Fredericia leverede en mindre sensation og vandt 1-3 i en kamp, hvor Brøndby IF også fik to røde kort.

Banens måske bedste spiller var FC Fredericias Oscar Buch, der fremprovokerede udligningen til 1-1, der blev noteret som et selvmål af Brøndby-keeper Patrick Pentz, mens han steg umarkeret til vejrs i feltet og headede udeholdet på 1-2 kort før pausen.

Fredericia slutter fredag kalenderåret af med en hjemmekamp mod OB.