Dårligste Liverpool-stime siden 1953

Liverpools jubelsæson under Arne Slot er efterhånden længe siden.

Onsdag tabte den forsvarende engelske mester 1-4 til et skarpt PSV-hold i Champions League, og det var 9. nederlag i holdets seneste 12 kampe.

Det var samtidig tredje nederlag i træk, hvor holdet indkasserer mindst tre mål.

Det er første gang siden sæsonen 1953-54 – altså 71 år siden- , at Liverpool har været i en så skidt stime, skriver BBC.

Den markante formnedgang kommer kort efter, at klubben ellers åbnede sæsonen med syv sejre i streg.

Selvom det ikke kører på skinner, så føler Arne Slot støtte fra ledelsen.