Chelsea sætter Barcelonas ti mand på plads

FC Barcelona-stjerneskuddet Lamine Yamal er uden tvivl en af de bedste spillere på kloden, men det var ikke til at se tirsdag aften i London, da catalanerne led et 0-3-nederlag til Chelsea i Champions League.

Den 18-årige spanier var nærmest usynlig i Barcelona-offensiven, hvor han på ingen måde kunne matche sin direkte modstander Marc Cucurella.

Et rødt kort til catalonierne kort inden pausen blev afgørende i et underholdende opgør, hvor udvisningen eliminerede Barcelonas offensiv, mens værternes unge offensiv efter pausen satte kniven ind.

Særligt den 18-årige brasilianer Estevao viste prøver på sit store talent og krydrede præstationen med en flot scoring.

Med sejren hænger Chelsea fast i toppen, hvor holdet har ti point efter fem kampe. Barcelona roder rundt i et stort midterfelt med syv point, men har et overkommeligt slutprogram mod Frankfurt, Slavia Prag og FC København.