Brøndby røg torsdag ud af pokalen i Farum, men i Superligaen er holdet anderledes godt kørende.
Efter 2-0 i Silkeborg søndag aften har Brøndby hentet 13 af 15 mulige point i sine seneste fem kampe, og det inkluderer nu tre udesejre i træk.
Et selvmål åbnede ballet, inden den meget formstærke Noah Nartey med en scoring til 2-0 bragte sig selv op på syv mål og tre assister i sine seneste syv kampe.
Der blev blandt andet sunget “four more years”, fordi fansene gerne ser, at Nartey forlænger sin aftale, der udløber i sommeren 2027.