FCK-spillerne gjorde alt, hvad de kunne – men det var ikke nok

Hvis man gør sit bedste, og man møder en bedre modstander, kan man ikke gøre mere.

Det er følelsen, som fylder i FC København, efter man tirsdag aften bed skeer med tyske Dortmund, som i sidste ende var for stor en mundfuld og vandt med 4-2.

FCK var godt med i den første time foran sit energiske publikum, men en scoring på straffespark sendte tyskerne mod de tre point.

Efter tre spillerunder står københavnerne med et enkelt point og er milevidt fra den pointsum, der kræves for at gå videre.

Det forværrer en i forvejen kritisk situation for FCK-træner Jacob Neestrup, som tilmed må undvære en håndfuld af sine stamspillere på grund af skader.